Ankenævn for biler

Køb af bil - Hvad var aftalt

Klik på klagenummeret for at se afgørelsen.

Klagenummer Afgørelsens dato Sagens forhold
2691715.08.2024Ankenævnet fandt, at det forhold, at en bil er importeret, ikke i sig selv udgør et forhold, en sælger har pligt til at oplyse en køber om.
En forbruger kan dog med rette forvente, at den købte bil i det væsentligste er udstyret som en dansk model. Er dette ikke tilfældet, skal sælger udtrykkeligt oplyse herom. I den konkrete sag fik klager medhold, da sælger ikke havde oplyst om, at bilen ikke var udstyret med en varmepumpe.
2562820.03.2024Det var anført i slutsedlen, at bilens servicebog var ajourført. Det må ud fra en almindelig sproglig forståelse og fast praksis forstås således, at bilens service er overholdt i henholdt til producentens forskrifter. Klager fik medhold i sagen, da dette ikke var tilfældet. 
2403017.08.2023Klager indgik en bindende aftale om køb af en bil. Aftalen var ikke betinget af, at bilen skulle finansieres. Det forhold, at klager ikke kunne opnå finansiering, var derfor indklagede uvedkommende. 
Da klager grundet ovenstående annullerede handlen, er klager erstatningsansvarlig for det tab, som indklagede lider i forbindelse at handlen ikke gennemføres.
På tidspunktet for afgørelsen kunne det ikke lægges til grund, at indklagede ville komme til at lide et tab, hvorfor klager fik medhold.
2386822.02.2023I forbindelse med købet af bilen, blev der udarbejdet en slutseddel. Parterne foretog herefter ændringer i aftalen, hvorved en ny slutseddel blev udarbejdet. Klagerne gør gældende, at købet annulleres uden omkostninger, da kun én af de klagere har underskrevet den nye slutseddel. Ankenævnet fandt, at slutsedlen er bindende for den af klagerne, som har underskrevet. Indklagede er herefter berettiget til at kræve skadeserstatning for det tab, som indklagede har lidt. Klageren gives ikke medhold. 
2144416.12.2022Da klager ikke inden købets indgåelse er gjort opmærksom på, at bilens ladetid er væsentligt højere end oplyst i salgsmaterialet, finder ankenævnet, at bilen lider af en køberetlig relevant mangel, jf. købelovens § 75 c, stk. 3. Da indklagede har givet forkerte oplysninger om bilens ladehastighed, er indklagede erstatningsansvarlig som garantigiver for manglen. 
2142207.09.2022Den bil som klager købte kan ikke leveres, hvorfor der foreligger forsinkelse efter §74, stk. 1. Som følge heraf kan køberen hæve købet og kræve erstatning, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Da klager ikke har bevist at lide et tab og herudover ikke kan gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende, gives klager ikke medhold. 

21326

19.08.2022

Ved slutseddel af 29. juni 2021 købte klager en ny VW ID.4 GTX af indklagede med levering den 28. november 2021. Da klagen blev indgivet for ankenævnet i maj 2022, var bilen endnu ikke leveret. Klager fremsatte herefter krav om, at indklagede skulle levere bilen. Der gives ikke klager medhold i den nedlagte påstand, men det bemærkes, at klager er berettiget til at hæve købet, grundet forsinkelsen. 

20907 26.01.2021Klager havde betalt et depositum til sikkerhed for bilkøbet. Der blev imidlertid ikke indgået en købsaftale, og da indklagede ikke bevisligt havde lidt et tab, var klager berettiget til at få det betalte beløb retur. (Dissens)
20741 26.11.2021Klager har leaset en Audi A6, der er indgået i købet af en audi A4 Avant. Klager her dermed ikke været ejer af audi A6'eren og har dermed ikke kunnet have en forventning om, at denne bil kunne indgå med en værdi som byttebil. Klager gives på denne baggrund ikke medhold. 
20401 27.10.2021Indklagede havde i slutsedlen taget forbehold for mislyd fra ventil. Mislyden viste sig ikke at stamme fra ventilen, hvorfor klager fik medhold. 
1445925.05.2016Der var indgået bindende aftale om køb af en bil. Indklagede solgte den til tredjemand inden levering og misligholdt derfor aftalen. Som en følge af den misligholdte aftale havde klageren krav på at få sit tab erstattet.
Klageren havde dog ikke godtgjort et tab og kunne derfor ikke gives medhold.